Træningsvideoer.

På denne side kan du se de træningsvideoer som jeg har lavet.

På den første video er Quinni 14 uger gammel. Hun har allerede lært, at hun skal gå hen og lægge sig på dækkeservietten, som jeg bruger som target.
Jeg startede træningen med at stå lige ved siden af dækkeservietten, og klikke når Quinni viste interesse for den. Jeg øgede kravene til hende, så hun efterhånden skulle helt hen til dækkeservietten og sætte forpoterne på den. Der gik ikke ret længe, før hun af sig selv lagde sig på den. Det udløste en stor belønning, da det var målet med træningen.
I løbet af få gentagelser, lagde hun sig på dækkeservietten, hver gang jeg lagde den på gulvet, og så kunne jeg gå længere og længere væk fra den.
Øvelsen kan fremadrettet bruges til afdækning på afstand, i f.eks. fremadsendelsen.